Swimmmingpool.dk            Dansk pooldesign by Niveko         Viskan Spa          Galleri          Om os          Kontakt          Webshop 

Berle Pool + Spa eneforhandler i Danmark

Hvordan styrer jeg min pH værdi i spaen

Sådan justeres alkaliniteten

Spabad pH værdien!

Guide : Jeg kan ikke justere min pH-værdi

Måske kender du problemet: Du måler en pH-værdi på over 7,6. Du tilsætter SpaCare pH-Down og næste morgen måler du igen en for høj pH-værdi. Samtidig er dit vand sikkert også en anelse uklart?

Det skyldes højst sandsynligt, at dit badevands alkalinitet ikke er justeret.
Se vores video om opstart af spa (link).

Alkalinitet er vandets pH-buffer – dvs. jo større buffer, des større er vandets modstand overfor ændringer af pH.

For høj alkalinitet (>150 mg/l CaCO3) betyder, at du ikke kan ændre pH-værdien. Tilsætter du SpaCare pH-Down, ”skubbes” pH-værdien tilbage igen.

Alkaliteten kan sænkes med SpaCare Alka-Down.

For lav alkalinitet (< 60 mg/l CaCO3) betyder, at pH-værdien er ukontrollabel og pH’en hopper op og ned. Samtidig kan for lav alkalinitet bevirke korrosioner (rustdannelse) på dit spabad. Alkaliteten kan hæves med SpaCare Alka-Up.

Brug gerne spaberegneren på www.spacare.dk for at få oplyst, hvor meget du skal bruge af enten SpaCare Alka-Down eller SpaCare Alka-Up.

Sådan justeres alkaliniteten: 

  1. Mål alkaliniteten (TA) med en digital SmartTest eller med teststrips. Er du i tvivl om hvordan, kan din SpaCare-forhandler hjælpe dig.
  2. Juster alkaliniteten til 80-120 mg/l. Brug spaberegneren på www.spacare.dk for at afmåle den korrekte mængde.
  3. Skal alkaliniteten sænkes, er det vigtigt, at pumpen er slukket, så vandet i spaen er helt stille, inden SpaCare Alka-Down tilsættes.
  4. Vent 3-4 timer og kontrolmål alkaliniteten igen.
  5. Mål pH-værdien med en digital SmartTest eller tablettester (mål ikke pH med strips, da det ikke er præcist nok). Juster derefter pH-værdien til 7,0-7,4 med enten SpaCare pH-Up eller SpaCare pH-Down.

Nu er dit vand i balance! Alkaliniteten skal kun måles igen, hvis du oplever problemer med at styre pH.

Se vores video om rent vand i din spa (link video- rent vand i din spa).

OBS! Husk, at når der tilsættes plejemidler til spabadet, skal cirkulationspumpen (massagepumpen) køre, mens luftindblæsningen (luft-skruer på overkant af spabadet) skal være slukket.

Tip! Hust at tage et brusebad og vaske dig, inden du bader i spaen – en afvasket person forurener 200 gange mindre end én, der ikke har vasket sig før brug!  

Created with Jol-data